Kemisorption er en adsorption, hvor molekylerne i et adsorbat overføres, udveksles eller deles med atomer (eller molekyler) på en fast overflade for at danne en kemisk adsorptionsbinding. På grund af det ikke ensartede kraftfelt på den faste overflade har atomerne på overfladen ofte den resterende bindingsevne. Når gasmolekyler kolliderer med den faste overflade, udveksler, overfører eller deler elektronerne med overfladeatomerne for at danne en kemisk adsorptionsbinding. effekt.
Kemisorption er en meget vigtig gren inden for materialeoverfladeforskning. Det har vigtige anvendelser inden for katalyse (især heterogen katalyse), korrosion, elektrolyse, krystallografi, metallurgi og metallurgi. Folks forskning på kemisorption er også tidligere, men på grund af begrænsningen af eksperimentelle forhold kan tidlig forskning kun forblive på et relativt grundlæggende niveau. Da teorien ikke kan bekræftes ved eksperimenter, har den tidlige udvikling af kemisorptionsforskning været langsom. Efter 1960'erne på grund af udviklingen og modenheden af faststoffysik og den hurtige udvikling af forskellige elektriske målingsteknologier, ultrahøjvakuumteknologier og relateret overflade- og tyndfilmteknologi, forskellige energispektre, massespektrometre, diffraktion instrumentering og mikroskopiteknikker fortsat med at vises og forbedre, hvilket gør det muligt for mennesker at udforske fænomenet kemisk adsorption fra atom- og molekylær niveau. Som et resultat har forskningen i kemisorption udviklet sig hurtigt. I teorien er der oprettet en række modeller. I eksperimenterne er der opnået en stor mængde eksperimentelle data.
Forskningen inden for kemisk adsorption kan opdeles i tre aspekter: makroteori, mikroteori og statistisk teori. fokuserer på introduktionen af kemisk adsorption fra et mikroperspektiv, fordi det kan få folk til at forstå den kemiske adsorptionsreaktionsmekanisme fra et dybere niveau, så forskning på dette område ikke kun har teoretisk betydning, men også meget vigtig praktisk betydning.